Familiebehandling
Familiebehandling, der tager udgangspunkt i jeres behov, jeres hverdag og det liv, som I lever.
I behøver ikke at løse det hele selv
Oplever I, at jeres barn er begyndt at trække sig, reagerer voldsommere end normalt, eller at I generelt har svært ved at nå hinanden i familien? Så er det vigtigt at huske, at I langt fra er alene – og at I heller ikke behøver at være alene.
Jeg arbejder med unge og familier, der står i situationer, hvor den indbyrdes relation er blevet svær. Det kan for eksempel være i overgangen til forældrerollen, ved længerevarende skolefravær, eller når den unge mistrives.
Vi mødes hjemme hos jer, eller et sted, hvor I føler jer trygge. Nogle samtaler foregår i fællesskab, mens andre vil foregå hver for sig. Det vigtigste for mig er at sikre, at alle bliver hørt, og at alle føler sig set.
Det er jer, der bestemmer tempoet
Det er altid op til jer som familie, hvad vi skal tale om. Jeg griber jer i præcis de ting, som I står midt i lige her og nu, og det, som ligger forude og lurer i fremtiden. Samtalerne kan eksempelvis handle om:
- Konflikter og manglende forståelse mellem barn og forældre.
- Mistrivsel, skolefravær og sociale udfordringer.
- Når I ikke længere forstår jeres barns reaktioner.
- Hvordan I kan støtte jeres barn bedst muligt.
- Følelsen af ikke at gøre det godt nok som forældre.
- At finde fælles fodfæste i en presset hverdag.
- At forstå og håndtere en diagnose sammen.
- Meget, meget andet….
Udtalelser
Ræk ud til mig – jeg svarer hurtigt
Har I brug for at høre mere om, hvad mit tilbud om familiebehandling indebærer, og hvad I kan forvente? Hos mig får I en kognitiv terapeut og familiebehandler, der lytter og ikke dømmer, og som sørger for at skabe trygge rammer for samtaler, refleksioner og forandring.
I kan skrive en sms til mig på telefonnummer 21 91 74 53, skrive en mail til mig på adm@kisserlehnert.dk eller benytte min kontaktformular her på hjemmesiden.
Kontakt
- 4100 Ringsted
- CVR: 24989461